Undervisning på Ærø Efterskole

På Ærø Efterskole skal du udvikle dig fagligt. Du møder lærere, som brænder for deres fag og som vil have dig til at gøre det samme. Uanset om det i linjefag, valgfag, boglige fag eller i den prøvefrie 10. årgang. Hos os kan du dyrke din helt store interesse og finde din nye yndlingshobby.

På Ærø Efterskole bliver du klogere og udvikler dig - uanset om du vælger almindelig 9. og 10. klasse eller den prøvefrie 10. årgang ”10Fri - Livsmester”. Vi er dybt engageret i at opfylde hver enkelt elevs unikke behov, og vi skaber et solidt fundament for den spændende fremtid, som venter på den anden side af sommerferien.


9. og 10. klasse med afgangsprøve

I 9. og 10. klasse afsluttes året med afgangsprøve. Men forinden har du været igennem et lærerigt år, hvor du har mulighed for at udvikle dig i dit eget tempo og med udfordringer, der passer til netop dig. På den måde får du mulighed for at blomstre i de fag, du brænder for – samtidig med, du får den nødvendige støtte og vejledning i de fag, du synes er udfordrende.

Vi er stolte af vores konservative tilgang til det faglige, hvor fremmøde og opfølgning på fravær er vigtige elementer. Her bliver du forberedt til det næste skridt i din uddannelsesrejse – om det så er gymnasiet eller anden ungdomsuddannelse.

På Ærø Efterskole er faglighed ikke blot et mål, det er en rejse, hvor vi sammen skaber broen til dine drømme og ambitioner.

Prøvefri 10. årgang ”10Fri - Livsmester”

Du kan også vælge at gå i vores prøvefri 10. årgang ”10Fri - Livsmester”. Her er der fokus på dig og det, du har behov for til at udvikle dig i en positiv retning. Du slipper for pensum, eksamen og boglig undervisning, som du har haft det gennem folkeskolen.

Du kommer til at arbejde med dig selv, din relation til andre, din rolle i fællesskabet, projektskabelse med værdi for andre og en masse andet. Målet er, at du lærer dig selv at kende, lærer at styre dine tanker, får tro på egne evner og kan udfolde dig i fællesskab med andre og lærer at accepterer dig selv, som den du er.  På den måde skaber vi sammen et godt fundament for din videre vej i livet - uanset hvor den så fører hen. Vi tror på dig og på, at du godt kan sammen med os!

På ”10FRI-LIVSMESTER” arbejder vi struktureret og ambitiøst med din udvikling, og vi bruger konkrete og håndgribelige værktøjer til at opsætte mål, delmål og evaluere processen. Vi bruger platformen Taksinto til dette formål. 

Når du vælger ”10FRI-LIVSMESTER” skal du selvfølgelig stadigvæk have alle de andre fede efterskolefag som linjefag, valgfag, fællestime osv. 

Forberedelse til fremtiden

Som elev på Ærø Efterskole får du et tæt samarbejde med vores dedikerede UU-vejleder, som hjælper dig med at identificere og opnå dit uddannelsesmål. Her bliver du for alvor medskaber af din egen fremtid og sætter tonen for, hvordan dit uddannelsesforløb skal være – og hvad du allerede nu gerne vil fokusere på.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vælg den prøvefri 10. årgang "10Fri - Livsmester" og stå stærkere!

På Ærø Efterskole kan du vælge at gå i vores prøvefrie 10. årgang ”10Fri - Livsmester”. I ”10Fri - Livsmester” er der fokus på dig og det, du har behov for til at udvikle dig i en positiv retning. Du slipper for pensum, eksamen og boglig undervisning, som du har haft det gennem folkeskolen, og du får mulighed for at prøve dig selv af i en hverdag fyldt med sjove projekter, fællesskab og selvudvikling.  

Valgfag

I løbet af din tid som elev på Ærø Efterskole, har du mulighed for at prøve dig selv af i en række af valgfag. 
Dine valgfag bliver en del af dit skema, og er typisk 2-3 lektioner om ugen. Nedenfor kan du se nogle af de valgfag som er blevet udbudt de sidste par skoleår.

 

  • Yoga

  • Syng med

  • Knivværksted

  • Power Up

  • Mediefortællinger
  • Sammenspil

  • Musikproduktion

  • Perleværksted

  • Nørkleri
  • Mad på bål

  • Basket

  • Motionsboksning

  • Fermentering

 

 

 

Kom og besøg os

Book en rundvisning, kom til åbent hus eller besøg os på anden vis på Ærø Efterskole.