Livet på skolen
Det vigtigste for, at du får et godt år på Ærø Efterskole, er, at du har en god hverdag og føler dig hjemme i livet på skolen. At du har en plads i fællesskabet og at fællesskabet kan rumme dig. Hver eneste dag skaber vi skolens liv i fællesskab. Her kan de læse mere om, hvordan din hverdag er sat sammen, fællesskabet på efterskolen og hvilke (få) regler, vi forventer at du følger.
Livet på skolen
Fællesskab
“Ærø Efterskole er en skole, hvor mødet mellem forskellige kulturer og opfattelser af livet er centralt.” – Ærø Efterskoles værdigrundlag, 2021.
På Ærø Efterskole vil du møde mennesker, der er forskellige fra dig selv, og det du kommer fra. Vi tror på, at vi i mødet med andre kulturer, levemåder og opfattelser af livet bliver klogere på hinanden og dermed også os selv.
Vi mener, det er en central del af livet på skolen at mangfoldigheden blomstrer. At vi i fællesskab opdager, hvor meget vi kan lære af hinanden, hvis vi tør være nysgerrige på, hvor vi er forskellige. På den måde, vil vi også opdage, hvor meget vi egentlig har til fælles.
Mangfoldigheden på Ærø Efterskole kommer til udtryk på mange forskellige parametre. Du vil opdage, at kulturforskellene mellem Nørrebro og Frederikshavn kan være lige så store som mellem Bornholm og Syrien.
Kulturmødet handler både om nationaliteter, religion, diagnoser, kostvaner og de værdier, du har fået med hjemmefra, men mest af alt handler det om at opdage, at det er vores forskelligheder, der bringer os tættere sammen og tættere på os selv.
Det er i mødet med det, du ikke kender, at du får et større udsyn til verden omkring dig og et dybere indblik i, hvem du selv er og gerne vil være.
Livet på skolen
Sådan bor vi
Efterskolen vil blive dit nye hjem, mens efterskoleåret udfolder sig. Omgivet af den særlige efterskole-magi vil du og de andre elever opleve, at et fællesskab bliver til, og det er ikke ualmindeligt, at livslange venskaber bliver skabt lige netop det her år.
Øerne omkring Ærø
På Ærø Efterskole råder vi over 8 huse, som er elevboliger. Alle husene er opkaldt efter øerne omkring Ærø, eksempelvis Skarø, Bjørnø og Drejø.
I hvert hus bor typisk omkring 10 elever, og kønsopdelingen er mindre vigtig. Vores holdning er nemlig, at alle skal føle sig hjemme, uanset hvordan de identificerer sig. Her har vi skabt et inkluderende og mangfoldigt miljø, som giver genlyd af fællesskab og frihed. Derfor tilbyder vi også kønsneutrale værelser.
Indretning
Som elev på Ærø Efterskole, bidrager du til fællesskabet. Derfor er du og dine bofæller med til at indrette netop jeres hus og fællesområder og derved skabe et miljø, hvor alle kan føle sig hjemme. I starten af skoleåret afholder vi nemlig en auktion, hvor hvert hus byder på møbler, som skal bruges til at indrette fællesrummene. Det er en kreativ og sjov proces, der binder alle elever sammen på kryds og tværs – og giver dig ejerskab over dit hjem.
Familiehuse og familielærer
Når du bliver elev på Ærø Efterskole, bliver du både del af det store fællesskab, og du flytter også ind i et hus sammen med din nye familie på et værelse med 1-3 andre elever. I husene bor der både piger og drenge, men du bor på værelse med elever af samme køn. Hvert hus har en familielærer, som er den primære kontaktperson og bindeleddet mellem skole og forældre. I familien spiser I ugentlige familiemiddage, gør rent, holder familieaftener og familieweekender og holde øje med at alle har det godt.
Værelsesbytte
Du bliver ikke boende med din familie hele året. På et tidspunkt omkring halvvejs i efterskoleåret flytter du sammen med en ny familie og får nye værelseskammerater. Du fortsætter med at have den samme lærer som kontaktlærer, mens du får en nu familielærer. At få en ny familie kan være en omvæltning, men det er også stor chance for at få nye venner og blive del af et nyt fællesskab.
Livet på skolen
Dagens gang
Som elev på Ærø Efterskole er du i høj grad med til at forme dit eget skema. Gennem valg- og linjefag kan du sætte dit præg på dit efterskoleår og din hverdag.
Hverdagen på Ærø Efterskole varierer derfor i det uendelige – men her kan du se et eksempel på, hvordan en dag på skolen kunne se ud.
07:00 |
Morgengåtur |
07:20 |
Morgenmad |
07:50 |
Rengøring på fællesarealer |
08:30 |
1. modul |
10:00 |
Pause og formiddags-snack |
10:30 |
2. modul |
12:00 |
Middagsmad |
12:30 |
Pause |
13:00 |
3. modul |
14:30 |
Pause og eftermiddags-snack |
15:00 |
4. modul |
17:45 |
Aftensmad |
18:15 - 19:15 |
Stilletime i eget hus |
20:30 |
Aftenssnack |
22:00 |
Eleverne i eget hus - elektronik i skab |
22:30 |
I egen seng. Godnat. |
Livet på skolen
Mad- og Måltidspolitik for Ærø Efterskole
På Ærø Efterskole ser vi måltidet som en central del af vores fællesskab og som en vigtig brik i elevernes sundhed og trivsel. Vores mad- og måltidspolitik er derfor baseret på at tilbyde næringsrige og velsmagende måltider, der er lavet fra bunden med et stort fokus på bæredygtighed, kvalitet og fællesskab.
Livet på skolen
Retningslinjer på Ærø Efterskole
Når du starter som elev på Ærø, bliver du en del af et stort fællesskab, men du bliver også en del af en familie.
Du flytter ind på et værelse sammen med 1-3 andre elever, og bor i et hus med 10 andre elever. Sammen med din familielærer er det din familie.
I familierne spiser vi sammen, holder familieaftener, ugentlige familiemøder og er der for hinanden. Det er dit eget lille fællesskab i det store. På værelset bor du med eleverne af samme køn, men din familie består både af drenge og piger.
Det er vigtigt, at alle trives og har det godt på Ærø Efterskole. Derfor kan du til enhver tid gå til din familielærer, hvis du har det svært eller kan mærke, at der er noget, der belaster fællesskabet.
På Ærø Efterskole skal der være plads til alle, og vi forventer af dig, at du hjælper med til, at alle har det godt. Det samme skal du kunne forvente af dine kammerater.
Familielæreren er din nærmeste kontaktperson. Det er den lærer, der er der for dig og resten af familien året rundt.
Vi har ikke mange regler på Ærø Efterskole, men til gengæld har vi x enkle grundregler, som vi forventer, at du kan følge:
- Følge skolens dagsrytme
- Ingen mobning
- Ingen tyveri
- Ingen alkohol
- Ingen stoffer
Vi er i udgangspunktet en nikotinfri skole, men vi ved af erfaring, at mange unge har et misbrug af nikotin - også selvom deres forældre tror noget andet. Derfor indgår forælder og elev ved skoleårets begyndelse en nikotinfri-aftale (se link), som betyder, at eleven IKKE må bruge nikotin på skolen. Hvis eleven er afhængig af nikotin og derfor ikke kan indgå sådan en aftale, så skal eleven indgå i forløb mod et totalt nikotinstop efter tre måneder på skolen. Skolen etablerer kontakt til kommunens nikotinstop-vejleder.
Vi er i udgangspunktet imod at sende elever hjem fra efterskolen, men der kan forekomme situationer, hvor eleven skal hjem på en tænkepause eller bliver helt bortvist fra skolen.